FADUM er en dansk designvirksomhed, skabt af Feline og Magnus Mondrup.
Om FADUM
I 2016 begyndte vores rejse og eventyr. Vi boede i Shanghai og vores passion for design og møbler spirede her.
Vi kontaktede forskellige fabrikker og vi fik som det første produceret læderkasser.
Vi gav vores virksomhed navnet ’FADUM’ – et gammelt norsk familienavn.
’FADUM’ er familieejet - og håndværk og glæden for træ og design ligger flere generationer tilbage. Lysten til at fremstille ting og arbejde i træ og naturmaterialer har altid fyldt meget.
På vores fabrik producerer vi moderne møbler, både til indendørs og udendørs brug, og primært til Skandinavien - men også til andre lande.
Vi er stolte af at producere alle slags møbler og bruger både gamle og nye teknikker i vores produktion og udvikling.
Vi besidder stor faglig stolthed og er meget detalje- og kvalitetsfikseret.
Vi håber, at vi kan inspirere folk til at brænde mere for moderne møbeldesign. Og vi er sikre på at vores møbler, med det skandinaviske stilrene udtryk, vil bidrage til dette i fremtiden.
Inspiration fra Japandi-stilen – et Tidløst Design
Vi arbejder løbende med nye idéer og designs, inspireret af naturen og vores rejser til forskellige lande.
En stor kilde til inspiration er Japandi-stilen, en kombination af skandinavisk minimalisme og japansk elegance. Japandi-stilen skaber et roligt og harmonisk design med fokus på rene linjer, naturlige materialer og en neutral farvepalet, hvor træ, keramik og lin er centrale elementer. Møblerne er enkle, funktionelle og tidløse. Stilen fremmer et hjem, der udstråler ro og velvære, samtidig med at det er bæredygtigt og af høj kvalitet.
Vores PALL skammel er et perfekt eksempel på, hvordan Japandi-stilen kommer til udtryk.
FSC®-certificeret træ
Alle FADUM’s produkter er lavet af FSC®-certificeret træ, hvilket betyder, at træet kommer fra skove, der forvaltes ansvarligt.
FSC®-mærkningen sikrer, at vi tager hensyn til både miljøet og de liv, der findes i skovene. Ved at vælge FSC®-certificeret træ understøtter vi en mere bæredygtig fremtid og bevarer naturens ressourcer.